MADS STORGAARD JENSEN

planche 1

Debattens uendelige melankoli

Har du glemt, hvordan medierne agerer, når der er folketingsvalg? Dette skrives med 10 dage til valget 2011. Nej vel. Man glemmer ikke lige den skingrer debat. Man glemmer kun - når en valgkamp er overstået - at den almindelige debat hviler på samme præmis som en valgkamps. Nemlig at nedgøre indholdet af modstanderens position.

Medierne og deres indtagelse af det offentlige rum er i høj grad defineret af debatten. Det er evnen til at sætte dagsordenen, der i en vis grad er de kritiske mediers eksistensberettigelse.

Imidlertid skelner medierne sjældent mellem, hvad der siges (indholdet), og påvirkningen af et udsagn (effekten). Eller rettere sagt; alle debattører mener til enhver tid at udtale sig om et indhold - og når deres modstandere taber hovedet, skyldes det, at de - altså modstanderen - ikke tænker klart. 

Ethvert debatindlæg har tilbøjelighed til at fiksere sin modstander i en bestemt position - ligesom ethvert modsvar forsøger at gøre det samme. Den indbyggede logik er; kamp. En argumentation er en konkurrence, hvor det gælder om at vinde over modstanderen.

Endnu har jeg aldrig oplevet en debattør komme med så meget som en indrømmelse i medierne, aldrig. Aldrig, aldrig, aldrig.

Tænk hvis vi lærte at udtrykke os prøvende, tentativt. Tænk hvis vi sammen forsøgte at blive klogere. Tænk hvis vi kastede den evindelige forfængelighed til side, tænk hvis vi forsøgte at overgå hinanden med indrømmelser. Hvor mange milliarder kunne der spares på spildt tid og tabte ord. 

Jeg glæder mig til den dag, det bliver sat på den politiske dagsorden som et spareforslag!

betragtninger fra periferien

uaktuelle refleksioner i prøvende form.